Naturalistiske malerier

Da jeg i sin tid startede med at male, var det naturen og de små ting i verden omkring mig, som optog mig. Jeg malede mælkebøtter og andre små ting, som tit blev overset, men som jeg syntes – og stadig synes – kan have en utrolig skønhed.

Selvom jeg leger med alle mulige andre genrer, tror jeg aldrig, at jeg vil blive træt af at male naturalistiske billeder, og jeg vender da også tilbage til dem igen og igen.

Når jeg maler naturalistisk er det vigtigste for mig ikke, at det har fotografisk lighed, men at billederne, når jeg ser på dem, kan få mig til at genopleve den følelse, jeg havde, da jeg befandt mig på det sted, hvor inspirationen til maleriet opstod.

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.